Spring til indhold

Ligtorne

    En ligtorn er et område på foden – oftest tæerne og forfoden, hvor der er hård og forhornet hud, som kan give smerter, fordi den trykker på nervespidserne. I nogle tilfælde kan der opstå sår. Ligtorne kan forveksles med vorter.

    Årsagen til ligtorne kan være forkert fodtøj, der generer og belaster en afgrænset del af huden på foden. Ligtorne kan også skyldes tungt arbejde, overvægt eller fejlstillinger på fx tæer eller en nedsunken forfod. Huden forsvarer sig mod et vedvarende tryk ved at gøre huden tykkere. Der kommer ofte en hård kerne i midten af den fortykkede hud, som mærkes som en torn i underhuden.

    Fodterapeuter fjerner ligtorne på en sikker og skånsom måde, og kan vejlede og hjælpe patienten i forhold til at undgå en ny ligtorn.

    Ligtorne kan også forekomme mellem tæerne, og kan være meget smertefuld.